Udsagn fra tidligere deltagere

2022

"Højskoledagene i år har været helt fantastiske. Dejlig uformel atmosfære og afvikling"
"Tak for en dejlig uge. Vi glæder os allerede til næste år."
"Tusinde tak for en forrygende fin uge. Vi var helt høje og god stemning på hjemturen."
"Jeg tar hatten af for at Claus Helsbøl igen og igen kan trække så mange gode foredragsholdere til Kalvø"
"Cafe Moster N stod for forrygende dejlig veltillavet mad og hjemmebag i pragtfulde omgivelser."

2021

I en flot ramme af morgensang og fortælling som start på dagen opstår livsbekræftende eftertænksomhed og fordybelse i eksistentielle problemstillinger krydret med højskolesangbogen, der binder foredragene sammen gennem dagen. Også tak til Kalvø Badehotel´s nyåbnede café "Moster N" for dejlig mad og servering undervejs. Tak for endnu et vidunderligt bidrag til også lokalsamfundets kulturliv!
Lone Ipsen
Løjt Kirkeby
Programmet var en perlerække af foredrag. Højskolesangbogen blev flittigt brugt, og der blev indtaget talrige kopper kaffe ledsaget af lækre friskbagte boller. Hele ugen var kyndigt og veltilrettelagt ledet af Claus Helsbøl og hans dygtige lille stab. Vi er sikkert mange, der allerede glæder os til næste år.
Inge Marie Larsen
Aabenraa
Morgensang – uforligneligt levende fortælling. Morgenkaffe med hjemmebagte boller med tilbehør. Kaffe og lidt sødt til de små grå. Farvel vi ses i morgen Tusind tak til Claus Helsbøl for et rigt program, som spænder vidt.
Lise Elberg
Hjordkjær
Jeg er lige kommet hjem fra 5 fantastiske højskoledage på Kalvø. Jeg er nytilflytter til Sønderjylland, og har aldrig i mit lange liv oplevet et højskoleophold, hverken som internat eller som højskoledage. Det lykkedes Claus Helsbøl at sammensætte et program, med virkelige gode foredragsholder, hvor emnerne spændte over et meget stort område. Hver morgen blev indledt med morgensang og en fortælling fortløbende, fortalt af den mest fantastiske historiefortæller. Jeg er dybt imponeret over tilrettelæggelse og indhold. Tak for det til alle involverede. Tak.
Ingrid Berg Bryde
Rinkenæs
Det har været den bedste uge i året. At komme til Kalvø højskoledage, kun iført Højskolesangbogen. At være sammen med 100 mennesker der kom af samme grund som mig. Vi kom for at få åndelig føde, det fik vi i rigelige mængder.
Ruth Roust
Aabenraa
Det er i dag, vi skal til Kalvø! Vi er spændte, hvad mon vi skal opleve ! Det blå hav, flag , skibe og rigtig mange biler. Forventningen var stor. -Det hele levede flot op til den ! Nu vil vi glæde os til et forhåbentligt næste år. Ved, at det er et kæmpe arbejde at levere så fornemt et program ! Stor tak til de, der har givet os så gode dage.
Karen M. Jakobsen
Rødekro
Efter en lille uge med ovenstående i de smukke omgivelser må man sande, at idéen er god og udførelsen til en førstekarakter. Det at føre omkring 90 mennesker sammen og i selskab med ypperlige foredragsholdere, hvor man er tilgodeset med hinandens inspirerende selskab, Højskolesangbogen og fine forsyninger af mad og drikke.. Man kan meget anbefale dette meget lødige arrangement-også til næste år-hvis man ellers kan få en billet.
Hans Gert Jakobsen
Rødekro
Overskriften indeholder mangfoldige tilgange til ”det enkelte menneske” og til ”samfundet”. De forskellige foredragsholdere bidrog hver især med deres spændende og fængslende indlæg, med deres viden og baggrund, etiske holdninger og personlige erfaringer. Rigeligt stof til eftertanke og refleksion!
Ernst A. Hansen
Haderslev
John Donne skrev i 1624:“Intet menneske er en ø, en verden for sig. Ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.” Det bliver man også som deltager i Højskoledagene på Kalvø. Tak for berigende samvær
Grete Andersen
Næstved
Mange gange tak for fem fantastiske dage med spændende foredrag, dygtige oplægsholdere, god balance og god mad - alt var perfekt. Et fantastisk arbejde I har lavet.
Gitte Theill
Aabenraa

2020

Lige en lille hilsen for at sige tusind tak for de meget interessante højskoledage, som jeg har deltaget i denne uge. Programmet de enkelte dage har været meget varieret og spændende og givet indblik i både historien og nutiden, mens onsdagens kirkekoncert var en topscorer. Både på Knivsbjerg og i Hoptrup har det store arrangement fungeret godt – stor ros til alle de implicerede. Synd at Lisbeth Holm Filtenborg ikke var der den sidste dag, for vi ville gerne have sagt hende tak for de gode fortællinger. Tak for den lærerig og spændende uge.​
Ruth Rynning